Cooptik  
get in touch
 
 > Kontaklinser
1-dagslinser
14 dages linser
Månedslinser
Farvede linser
Døgnlinser
Flerstyrke linser
Bygningsfejl linser




 
Ofte stillede spørgsmål
 
1. Hvorfor bestille kontaktlinser via Cooptik.dk?
2. Kan jeg være sikker på at få de samme kontaktlinser, som jeg tidligere har købt hos min optiker?
3. Hvordan kan I sælge kontaktlinserne så billigt?
4. Hvor meget sparer jeg på prisen?
5. Hvor lang er leveringstiden?
6. Hvor finder jeg oplysningerne på mine kontaktlinser?
7. Hvad betyder BC?
8. Hvad betyder diameter?
9. Skal jeg indsende en kontaktlinserecept med mine kontaktlinseoplysninger for at købe via Cooptik.dk?
10. Skal jeg stadig gå til kontaktlinsekontrol hos min optiker eller hos øjenlægen?

11. Hvis jeg bruger et mærke på højre øje og et andet på venstre, skal jeg så afgive to bestillinger?

12. Hvad betyder "Bygningsfejllinser" (toriske kontaktlinser)?

13. Hvad er astigmatisme?

14. Mine øjne bliver røde og irriterede, når jeg anvender kontaktlinser. Hvad skal jeg gøre?

15. Hvad er købsvilkårene?

16. Hvordan kan jeg betale?

17. Indgår moms, forsendelse og transaktionsomkostninger i prisen?

18. Jeg har aldrig anvendt kontaktlinser. Hvad skal jeg gøre?

19. Kan jeg få tilskud fra Sygeforsikring 'danmark', når jeg køber kontaktlinser hos jer?

 

 

1. Hvorfor bestille kontaktlinser via Cooptik.dk?
På Cooptik har vi et stort udvalg af kontaktlinser til lave priser. Du betaler online og kontaktlinserne sendes direkte hjem uden binding eller startgebyr.

Der er gratis levering i hele Danmark og ingen omkostninger i forbindelse med betalingen online.

Vi har hurtig og professionel dansk kundeservice af autoriseret kontaktlinseoptiker samt online indberetning til sygeforsikring danmark.

Vi kan sende dig en e-mail reminder når det tid til genbestilling og du har mulighed for ombytning af kontaktlinser hvis din styrke ændrer sig.
 

 

 

2. Kan jeg være sikker på at få de samme kontaktlinser, som jeg tidligere har købt hos min optiker?
Ja. Vi sælger kun originale kontaktlinser i originale indpakninger, købt hos samme leverandør, som din optiker køber hos. Da kontaktlinser er receptordinerede produkter, er det strengt nødvendigt, at kontaktlinserne, der leveres, er netop dem, som din optiker ordinerer. Derfor kan du være 100% sikker på, at de kontaktlinser, du bestiller hos os, er magen til de kontaktlinser, du har fået ordineret og har købt hos din optiker tidligere.
 

 

 

3. Hvordan kan I sælge kontaktlinserne så billigt?
Fordi vi er en Internet forretning, er vores omkostninger lave. Vi køber store mængder ind og kan derfor sælge kontaktlinserne til meget lave priser.
 

 

 

4. Hvor meget sparer jeg på prisen?

Du sparer op til 50% afhængig af hvilket mærke og hvilken type, du bruger. Endvidere sparer du tid, fordi vores system er hurtigt og veludviklet.

 

 

 

5. Hvor lang er leveringstiden?
Leveringstiden er 4-7 dage. Hvis din bestilling vedrører standardvarer, behandles din ordre inden for 24 timer, og afsendes umiddelbart herefter. Hvis du bestiller speciallinser, flerstyrkelinser eller bygningsfejllinser, kan ordrebehandlingen tage lidt længere tid, da de skal bestilles separat. Det kan i sådanne tilfælde tage op til 5 arbejdsdage, inden vi kan afsende speciallinser mv. til dig. Du vil i givet fald modtage en besked om det forventede leveringstidspunkt fra os.
 

 

 

6. Hvor finder jeg oplysningerne på mine kontaktlinser?

Styrken, BC (basis kurve) og diameter (samt for visse speciallinser cylinder og akse) finder du på kontaktlinsepakken eller på din kontaktlinserecept, som du har fået hos din optiker.

 

 

 

7. Hvad betyder BC?

BC er en forkortelse for basiskurve, også kaldet radius. Det er kontaktlinsens krumning.

 

 

 

8. Hvad betyder diameter?

Diameter er størrelsen på kontaktlinsen, målt tværs over. Den kan variere fra kontaktlinse til kontaktlinse og er afhængig af hvilken type, du bruger.

 

 

 

9. Skal jeg indsende en kontaktlinserecept med mine kontaktlinseoplysninger for at købe hos Cooptik.dk?

Nej, du behøver ikke at indsende en kontaktlinserecept. Vi kræver derimod, at du har en gyldig kontaktlinserecept for den kontaktlinse, du bestiller. Dette bekræfter du på bestillingssiden ved at afkrydse: "Jeg er blevet ordineret ovenstående kontaktlinse af en autoriseret kontaktlinseoptiker". Recepten skal være dateret og må ikke være mere end 12 måneder gammel.

 

 

 

10. Skal jeg stadig gå til kontaktlinsekontrol hos min optiker eller hos øjenlægen?

Ja. For at være sikker på, at du altid har de rigtige kontaktlinser til dine øjne og at kontaktlinserne fungerer optimalt til dine øjne, skal du have foretaget en kontaktlinsekontrol mindst 1 gang om året hos en autoriseret optiker eller hos øjenlægen.

 

 

 

11. Hvis jeg bruger et mærke på højre øje og et andet på venstre, skal jeg så afgive to bestillinger?

Ja, med to forskellige mærker er du nødt til at afgive to bestillinger.

 

 

 

12. Hvad betyder "Bygningsfejllinser" (toriske kontaktlinser)?

Toriske kontaktlinser korrigerer for bygningsfejl også kaldet astigmatisme.

 

 

 

13. Hvad er astigmatisme?

Astigmatisme er en bygningsfejl, som skyldes en ujævn hornhinde. For at korrigere astigmatisme anvendes "Bygningsfejllinser" (toriske kontaktlinser).

 

 

 

14. Mine øjne bliver røde og irriterede, når jeg anvender kontaktlinser. Hvad skal jeg gøre?

Hvis du føler irritation i øjnene eller dine øjne bliver røde, bør du tage kontaktlinserne ud. Kontroller, at kontaktlinserne er i overensstemmelse med din kontaktlinserecept og at kontaktlinserne ikke er defekte. Holder problemerne ikke op, bør du hurtigt kontakte en øjenlæge eller en autoriseret kontaktlinseoptiker og få en nærmere undersøgelse.

 

 

 

15. Hvad er købsvilkårene?

Du kan læse købsvilkårene under menupunktet "Vilkår", som du finder på forsiden af Cooptik. Hvis du ønsker at returnere varerne, har du 14 dages fuld returret fra og med den dag, du modtager dine kontaktlinser, forudsat de returneres i ubeskadigede, umærkede og ubrudte originalpakninger.

 

 

 

16. Hvordan kan jeg betale?

Du kan betale med Dankort, Visakort og Mastercard.

 

 

 

17. Indgår moms, forsendelse og transaktionsomkostninger i prisen?

Ja. Du kan se den samlede pris ved afgivelse af dine betalingsoplysninger, og der kommer ingen andre omkostninger til.

 

 

 

18. Jeg har aldrig anvendt kontaktlinser. Hvad skal jeg gøre?

Først og fremmest skal du booke en tid hos en optiker for at få lavet en kontaktlinsevurdering og -tilpasning. Optikeren vil da anbefale en kontaktlinse, som passer netop til dine behov. Du skal også lære at passe og håndtere linserne korrekt. Derefter er du velkommen til at bestille kontaktlinser svarende din kontaktlinserecept via Cooptik.

 

 

 

19. Kan jeg få tilskud fra Sygeforsikring 'danmark', når jeg køber kontaktlinser hos jer?

Ja, hvis du er medlem af Sygeforsikring 'danmark' og du oplyser dit CPR nr. ved bestillingen, så indsender vi din kvittering online til Sygeforsikring 'danmark'. Husk blot, at du selv skal indsende en synsprøveattest en gang årligt til Sygeforsikring 'danmark' for at de kan udbetale dig tilskuddet.

 

 

 

 

 




 
 
 
Vilkår | Om os | FAQs | Hvordan bestiller jeg | Kontakt